Spring til indhold

Boligejere vinder over Skattestyrelsen: Strafrenter bliver nu tilbagebetalt

Ansvarsfraskrivelse: nyesmslån.dk er en uafhængig informations- og sammenligningstjeneste og yder ikke selv lån. Vi anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til en af vores partnere — det påvirker ikke din pris. Lån forudsætter, at du er fyldt 18 år, og vores partnere kreditvurderer altid ansøgere (bl.a. via RKI). Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl. Læs altid de fulde vilkår hos den enkelte udbyder, før du optager lån.

Boligejere, der har klaget over strafrenter fra det nye boligskattesystem, har vundet næsten hele vejen igennem. Det viser tal fra Vurderingsstyrelsen, som DR har fået aktindsigt i. Af 264 afsluttede klagesager er kun fire endt med afslag, mens boligejerne i de øvrige 260 sager har fået helt eller delvist medhold.

Sagerne handler om strafrenter, som opstod, fordi overgangen til det nye boligskattesystem gav mange boligejere en forkert skatterabat på deres forskudsopgørelse. Systemet kunne nemlig ikke regne korrekt, når ejendomsværdiskatten faldt, mens grundskylden samtidig steg – eller omvendt. Det resulterede i et efterfølgende skattesmæk med renter oveni for i alt omkring 300.000 boligejere i 2026 og 2026.

En halv million boligejere skal have penge tilbage

Sagen har fået konsekvenser langt ud over de klagesager, der allerede er afgjort. Ifølge skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) skal cirka en halv million boligejere have deres strafrenter tilbagebetalt.

– Det krænker min retsfølelse, at skatteborgere skal bøde for forsinkede ejendomsvurderinger, de ikke kender størrelsen på. Det er ikke et retssamfund værdigt, siger ministeren ifølge DR.

Baggrunden er, at ejendomsvurderingerne generelt er flere år forsinket. Da alle landets cirka 3,1 millioner boligejere fik en foreløbig 2022-vurdering i september 2023, kunne de hverken gøre indsigelse eller klage over den. Den foreløbige vurdering blev alligevel brugt til beskatning fra 2026, og når de endelige 2022-vurderinger nu langt om længe bliver sendt ud, kan der opstå en renteklemme, som rammer boligejernes pengepung.

Enkeltsag rullede bolden i gang

Sagen fik for alvor vind i sejlene, da DR i slutningen af maj kunne fortælle om Alexander Mustafa Sethi fra Amager, der fik eftergivet strafrenter på 223 kroner efter at have brugt en særlig paragraf, som normalt kun bruges i sager, hvor borgere er i alvorlige økonomiske problemer.

– Jeg synes, det er unfair at sætte renter på noget, som man ingen jordisk chance har for at finde ud af, fordi de har lavet fejl. Så for mig at se er det et ufrivilligt lån, jeg har fået, som jeg ikke har bedt om, sagde han til DR i maj.

To juraprofessorer har efterfølgende vurderet, at strafrenterne slet ikke burde have været lovlige at opkræve, og at boligejerne derfor ikke burde have behøvet at klage for at få pengene tilbage. Skatte- og Vækstministeriet fastholder dog ifølge DR, at der er hjemmel til at opkræve renterne af de cirka 300.000 boligejere, der fravalgte et såkaldt tillægslån i forbindelse med den manglende beregning af rabatten.

Hvad betyder det for dig som boligejer?

Er du en af de boligejere, der har fået renter oveni en restskat fra 2026 eller 2026, er der altså grund til at holde øje med din postkasse og din årsopgørelse. Med ministerens udmelding om, at op mod en halv million boligejere skal have strafrenter tilbage, kan pengene komme automatisk til flere, mens andre fortsat kan have gavn af selv at klage over uretmæssige renter.

Beløbene i de enkelte sager har typisk været beskedne – i den omtalte sag blot 223 kroner – men for mange boligejere har det principielle i sagen vejet tungt: at man risikerer renter for fejl i systemet, man som borger ingen mulighed har for selv at opdage eller undgå.